 |
|
Mytilini er hovedbyen på øen med 25.000 indbyggere. Det er her, at færgerne fra Piræus, Chios, Limnos og Kavála lægger til, og det er her, alle turisterne kommer igennem på vej fra lufthavnen mod deres hoteller. Lufthavnen ligger syd for byen.
Byen er en typisk hoved(stor)by. Den er ikke turistet på den måde, men mere øens hovedstad.
Omkring havnen ligger en masse caféer og tavernaer. På den nordlige og mest traffikerede side af havnen er det de unges caféer, hvor det på den meget mere rolige sydside af havnen er familievenlige taverner.
Byens gader rummer mange spændende butikker, og det er hovedsaligt lokale man møder.
Af seværdigheder kan vi nævne byens kirke og Gattelusi-borgen, som kan spores tilbage til det 6. århundrede, som ligger hørt, med en flot udsigt. Indgangen til borgen havde vi svært ved at finde, men det lykkedes.
Jeg fik desværre ikke så mange billeder fra Mytilini, idet vi ikke synes, det er en voldsom spændende by.
Vores dag i byen blev skæmmet lidt af at vindretningen lige passede med, at øen kraftværk sendte sin ildelugtende røg ind over byen (se billedet). |
|
|
Hovedvejen nordpå går forbi Iera-bugten. Ved fuldmåne siges det, at vandet er flydende sølv. Dette skyldes, månelysets skinnen i de mange oliventræers sølvfarvede blade. Træerne vokser på skråningerne, der omkranser bugten.
På den modsatte side af bugten ses øens højeste punkt - bjerget Olympos på 968 m. Det er ikke så højt længere som det har været. Få at få plads til den antenne, der står på toppen, måtte der graves ca. 10 m. af bjergtoppen.
På vej mod bjerget kommer man forbi byen Agiássos. Giv jer selv den oplevelse at besøge byen. Stejle gader, mindst to rigtigt gode bagere, et stort (tivoli)marked på parkeringspladserne på vej til byen - masser af kirsebær - og en hyggelig atmosfære.
|