Funchal
Vel ankommet til Madeira den 24. april erfarede vi, at der var blomsterfestival i den weekend. Så afsted og ind til Funchal til kæmpe blomsteroptog. Festlige indslag, musik og dans, fantastisk flot blomsterpyntede vogne. Mange mennesker havde fundet vej til dette imponerende skue.
Langs strandpromenaden, var der hvilepladser i muren. Hver pyntet med deres motiv i malede kakler.
Funchal's fortove og hovedstrøg er mosaikker af små sten lagt i mønstrer. Vores frokost den dag indtog vi på en museums café ved Praca do Monicipio med rådhuset t.v. Vi fik den herligste tunsteak med en framragende lun kartoffelsalat til. Vi anbefaler.
Alle vore restaurentbesøg var særdeles positive. Store portioner, friske råvarer og priser, som ligger under det danske niveau.
På vejen hjem faldt vi over kogte rejer, 7€ for 700 g. Store og velsmagende rejer med hjemmelavet salat, friskt brød og kold hvidvin.
Funchal marked
Funchal Funchal marked
Funchal
Et "skal opleves" i Funchal er markedet. Her handles alt indenfor blomster, frugt og grønt samt fisk fra Madeira. Igen prydes vægge af de blåmalede kakler. Hver deres afdeling med hver deres motiv.
Den fisk, som fangede vores opmærksomhed mest var espada'en. Denne meget grimt udseende 1½ m lange sorte bandit med store grumme tænder bliver fanget på ca. 800 m. dybde tæt på Madeiras kyst. Stik modsat udseendet er smagen af den himmelsk. Stegt med grillet banan, sovs af madeira samt søde og almindelige kartofler til plus en kold hvidvin - det er sagen!
For at blive ved grumme fisk, så lå der en kasse store muræner tæt ved.
Funchal marked
Funchal Funchal marked
Funchal
Som man kan se på det nederste billede, bliver der også landet store tun. Den "stump", der ligger på bordet (sidste billede) har engang været en tun i anselig størrelse. Her står sælgerne og hugger mindre og meget fine stykker ud med knive, som minder mere om macheter end filetknive.
espada
aftensmad moræner
  Til OVERSIGT Til FUNCHAL OG OMEGEN tun